Kiropraktor Aarhus Lystrup Mia Karlsen behandling

Lider du af hovedpine? – Få undersøgt om din kiropraktor kan hjælpe dig

Der findes flere forskellige typer af hovedpine, herunder migræne, spændingshovedpine og nakkeudløst hovedpine. Kiropraktoren vil ud fra en grundig sygehistorie og undersøgelse nærmere kunne bestemme den aktuelle hovedpine.

Migræne er tilbagevendende anfaldsvise hovedpineepisoder, der ofte ledsages af kvalme, opkast og synsforstyrrelser. Angives ofte af dunkende og pulserende karakter. Migræne kan skyldes nedsat funktion af ryggens led, kæbeled- eller tandproblemer, kemisk påvirkning fra visse fødevarer, søvnmangel og/eller længerevarende computer arbejde.

Spændingshovedpine er almindeligt forekommende og ofte dobbeltsidig med pressende og strammende smertekarakteristik. Kan være konstant eller periodevise episoder varende fra timer til flere dage. Kronisk spændingshovedpine defineres som >15 dage med hovedpine pr. måned.

Ved nakkeudløst hovedpine forstås smerter i nakken strålende frem til tindingeregionen, panden, øjne eller øret samt øget muskelømhed i nakke- og skulderåg. Hovedpinen forværres ofte ved nakkebevægelser eller længerevarende statiske nakkestillinger.

Ikke alle hovedpiner kan kureres, men kan effektivt blive behandlet i de fleste tilfælde. Dry-needling gavner nogle patienter med migræne eller med spændingshovedpine. Derudover kan rådgivning om træning, søvn, arbejdsstillinger og manipulation være gavnlig.

Hovedpine er meget hyppig, faktisk så hyppig, at mere end én ud af tre voksne danskere har søgt hjælp for at lindre eller komme af med den. Hovedpine kan være en sygdom i sig selv, men det kan også være et symptom på, at der er noget andet galt.

Man kan have flere hovedpinetyper samtidigt således, at de kan forstærke eller udløse hinanden indbyrdes. Derfor er det en god idé, at man bliver behandlet, så den ene hovedpine ikke afløser den anden i en uendelighed.

Relaterede artikler:

Video:

I samarbejde med www.kiropraktorguide.dk en del af www.danskkiropraktorforening.dk