Iskias

bruges i daglig tale som en fællesbetegnelse for smerter i ballen og/eller benet.
Tidligere var man af den opfattelse, at smerter i benet opstod på grund af irritation af iskiasnerven et eller andet sted i dens forløb. Iskiasnerven er nemlig en stor nerve, der ligger på bagsiden af hvert ben.

Smerter i baglåret kan stamme herfra, men smerter i baglåret kan have mange andre årsager end en direkte påvirkning af denne nerve. Alligevel har betegnelsen holdt ved, og når man derfor siger, at man har ondt i sin iskias, kan det faktisk dække over alt, hvad der gør ondt i ballen og benet.

Du kan have ondt i ballen og/eller ned i benet, i baglåret, og sommetider også ned i underbenet og foden. Smerterne kan være fra dybe og borende til stærke og nærmest elektrisk jagende. Der kan opstå en sovende fornemmelse, en død fornemmelse i benet samt ændret kulde- og varmesans.