Alle kan få ondt i nakke, ryg eller andre dele af kroppen 
– men selvom du er ældre skal du ikke finde dig i smerter, for der kan være god hjælp at hente!
Der er ingen aldersgrænse for hjælp hos kiropraktoren
Alder i sig selv er ingen hindring for at få hjælp hos kiropraktoren. Når kiropraktoren har stillet diagnosen vil vejledning, øvelser og behandling tilpasses den enkelte.
Færre smerter
Bedre mobilitet og større aktivitet
Bedre søvn
Større velvære og trivsel
Den ældre generation udgør en større og større del af befolkningen. Som ældre ønsker man sig gode senior-år, og gider ikke være hæmmet af smerter og dårlig funktion i muskler og led. Derfor er der et stort behov for mere viden om, hvordan man forebygger disse smerter. Forskningsmæssigt har man sat fokus på at få kortlagt problemernes omfang, og finde ud af hvad det er, der forårsager dem. Der er også sat undersøgelser i gang hos ældre med smerter i nakke og ryg, for at finde ud af hvilke behandlinger, der har størst effekt.
Allerede nu ved man, at ældre faktisk har de samme typer af problemer som de yngre, men årsagerne kan være forskellige. Forskning viser også, at alder i sig selv ikke er en hindring for at få det bedre – og at effekten af behandling, træning og vejledning kan være lige så god hos den ældre generation som hos den yngre.
“Ældre over 65 år er underrepræsenterede blandt de befolkningsgrupper, der konsulterer en kiropraktor.
Men at de ældre ikke kommer forbi kiropraktoren, skyldes ikke, at de ikke har smerter. Problemer i ryggen, og i bevægeapparatet generelt, er ligeså almindeligt hos personer over 70 som hos dem i 40’erne.
Mange ældre får at vide, at der ikke er noget at gøre ved fx deres artrose (slidgigt) fx i hoften eller i knæet, eller også får de noget smertestillende medicin. Men der er mere at gøre, og det behøver ikke være piller (alene).
Smerter og funktionsbegrænsninger, som følger af gigten, kan afhjælpes. Selv en lille forbedring kan betyde meget for trivslen og livskvaliteten. For en enlig pensionist kan en forøget gangdistance på få hundrede meter være en afgørende forbedring i forhold til operation, plejehjem, socialt samvær og trivsel.
Nutidens ældre er ikke ligesom for 50 år siden.
Langt de fleste ældre i dag lever aktive liv med fx rejser og frivilligt arbejde – og det vil de ikke undvære. Men ligesom deres yngre medborgere får de ondt i ryggen, i nakken og i muskler og led; men når de får ondt… ja, så er det desværre langt fra alle, der gør noget ved det.
Det handler heller ikke altid om økonomisk formåen. Mange ældre har en god økonomi og har råd til at prioritere fx golf og udlandsrejser – men prioriterer ikke kiropraktorbesøg.
Kiropraktik hjælper – og er ikke farligt
Noget, der måske afholder ældre fra at blive tilset af kiropraktor, kan være manglende viden om, hvad kiropraktorer kan. Og måske tror mange, at smerter i muskler og led er en del af det at blive gammel. Men det behøver det ikke være.
Forskning viser, at kiropraktorbehandling har en god effekt hos ældre patienter, fx med nakkesmerter. Og udover måske lidt ømme muskler og kortvarige gener er der praktisk taget ingen bivirkninger ved kiropraktorbehandling
Kiropraktorer er professionelle, universitetsuddannede sundhedspersoner, der indretter deres behandling efter, hvilken patient de står overfor. Så myten om, at det kan være skadeligt for gamle knogler at besøge en kiropraktor er – heldigvis – ikke sand.”
Der findes ikke megen evidens på området. I 2015
udarbejdede kiropraktor Michelle Maiers en ph.d. på Syddansk Universitet om ældre med nakkesmerter. Resultatet var verdens største randomiserede undersøgelse af, hvad der sker, når ældre over 65 selv laver øvelser med eller uden kiropraktorbehandlinger ved siden af.
Af Christian Ankerstjerne og Tanja Skov Carlsen, DKF
De i alt 241 deltagere i undersøgelsen (i gennemsnit 72 år) blev inddelt i tre grupper: 1) Øvelser uden supervision, 2) Øvelser med supervision og 3) Øvelser uden supervision, men med kiropraktisk behandling.
Den gruppe, der klarede sig bedst, var gruppen, der selv lavede øvelserne og modtog kiropraktorbehandlinger.
Udover at kiropraktisk behandling viste sig at have en god effekt for patienterne, viste undersøgelsen også, at kiropraktorernes behandlingstilgang har et stort potentiale i den ældre befolkningsgruppe. Interviews med deltagerne viste nemlig, at ældre sætter stor pris på den sociale interaktion, som den kiropraktiske behandling giver.
– Når man behandler ældre, skal man være opmærksom på, at det sociale er meget vigtigt, faktisk kan det for nogle være vigtigere eller ligeså vigtigt for dem, som det er at få færre smerter, når de skal angive tilfredshed med behandlingen. Hvordan man modtager ældre mennesker, og hvordan man taler til dem er vigtigt, siger Jan Hartvigsen.
– Udover ømme muskler og kortvarige gener, fandt vi praktisk taget ingen bivirkninger ved kiropraktisk behandling hos disse ældre, og det er positivt, siger Jan Hartvigsen, og supplerer:
– Kiropraktorerne er professionelle sundhedspersoner, der er i stand til at indrette deres behandling efter, hvilken patient de står overfor,
I efteråret oprettede ledende kiropraktor Søren O’Neill fra Rygcenter Syddanmark en debattråd på Dansk Kiropraktor Forenings medlemsforum. Han efterlyste kiropraktorer, som har specialiseret sig i den ældre patient. Han er ansvarlig for kiropraktorernes kliniske uddannelse og oplever, at de fleste studerende ønsker at specialisere sig i sport eller børn.
– Det er der ikke nødvendigvis noget galt med. Men vi har meget at byde på i forhold til vores ældre medborgere, siger han og giver et eksempel:
– For en enlig pensionist med stenose kan en forøget gangdistance på få hundrede meter være en afgørende forbedring i forhold til operation, plejehjem, socialt samvær, trivsel osv.
Sammen med studiets ledelse forsøger Søren O’Neill at øge de studerendes interesse for de ældre.
Omkring 15 kiropraktorer ytrede sig i debattråden, som viste, at selvom ikke så mange direkte har specialiseret sig i ældre, så har flere gjort behandling af artrose (slidgigt) til en kernekompetence, hvor de oplever stor effekt hos ældre.
Det var generelt udmeldingen, at man som kiropraktor oplever rigtigt gode resultater hos ældre – ikke sjældent til de ældres store overraskelse.