Fibersprængning

Alle muskler i kroppen er opbygget af fibre. De mindste fibre er så små at man ikke kan se dem med det blotte øje. Disse samler sig og danner det man kalder fibriller.

Musklen er ydermere omgivet af en muskelhinde. Når man får en fibersprængning, så er det altså en muskelfiber, som bliver revet over. Følelsen af en fibersprængning vil typisk være en skarp smerte i musklen. Det kan sammenlignes med en elastik der bliver revet over. Afhængig af belastningen af musklen kan skaden være overfladisk eller mere alvorlig, så som hvis der er tale om overrivningen af en muskel. I forbindelse med løbetræning er det mest almindelige, at skaden er af mere overfladisk omfang, og man vil typisk opleve ømhed og lidt misfarvning, der skyldes blødningen i musklen. Den typiske årsag er dårlig træningstilstand, dvs at musklen udsættes for større/oftere belastning, end den reelt er i stand til at bære/holde til.

Når man løber, udsættes musklen for en mindre men vedvarende belastning over et tidsrum. Det er derfor vigtigt, at musklen får den nødvendige hvile bagefter. Hvis dette ikke er tilfældet, så kan musklen være udmattet, når den belastes næste gang, hvilket kan fremkalde fiberskader. Hvis musklen er kold, eller hvis man løber intervaller, hvor intensiteten ændres dramatisk, kan det også medføre fiberskader.

Når skaden er sket, skal den behandles efter RICE-princippet, dvs. med ro (Rest), evt. nedkøling med is (Ice), kompression (Compression) og elevation (Elevation). Det er dog vigtigt at undgå forfrysninger, hvorfor det heller ikke anbefales at anvende kølespray, da dette kun køler på overfladen og ikke i dybden. Dette kan medføre forfrysninger i huden. Det afhænger af omfanget af fiberskaden og personen der får dem. Nogle har let til at få fiberskader, og det er derfor vigtigt at sørge for at få hvilet ordentligt inden træningen genoptages.

Efter et par dage kan man begynde massage af musklen og eventuelt med lidt varme. Det kan tage uger at komme sig over en fiberskade, og det er derfor vigtigt at gå forsigtigt frem, da man ellers blot vil forværre skaden.

* fra Wikipedia, den frie encyklopædi

 Underben, snigende smerter i underben, ankel og fod hos børn

Barnets krop er under en konstant udvikling og forandring, der fortsætter, ind til puberteten er ovre.
Fodens udvikling til en funktionel og meget vigtig del af kroppen begynder altså allerede, når det lille barn kommer op og stå og senere gå.

I artikelen herunder kan du læse om snigende smerter i underben, ankel og fod specifikt hos børn.

Nedenfor kan du se andre eksempler på smerter i underben, klik dig videre på de enkelte emner og læs mere om dem.

Årsager til snigende smerter i underben, ankel og fod hos børn

De fleste små børn er platfodede, sjældnere har de en stærkt udviklet svang – en såkaldt hulfod, og mere sjældent en decideret klumpfod.

Hos de fleste børn rettes deres platfod op i takt med, at fodens og underbenets muskler bliver stærkere. Nogle børn forbliver platfodede, og man kan, når de bliver 5-6 år, begynde at træne muskulaturen omkring foden for at korrigere problemet. I svære tilfælde kan det blive nødvendigt at lave specielle såler for at korrigere. Der skal dog stadig trænes.

Hulfod kan ikke trænes væk, kun hvis foden giver smerte anbefales brug af såler, for at mindske smerterne.

Hvis barnet har en decideret klumpfod, skal der en operation til for at opnå normal gangfunktion.

Nogle små børn kan ikke stå eller gå på flad fod. De går og løber på tæer, det kaldes tågængere. Det skyldes, at achillessenerne er for korte, og barnets vægt kan ikke presse hælene til underlaget.

Hvordan stilles diagnosen til snigende smerter i underben, ankel og fod hos børn?

Ved undersøgelse af barnet vil det ømme område blive mærket igennem, barnets gangmønster vil blive vurderet samt bevægelighed af fod og ankel. Supplerende kan der foretages ultralydsscanning af hæl og achillessene, hvorefter diagnosen endeligt kan stilles – eller hvor det kan konstateres, at der ikke er noget galt. Enultralydsscanning har stor pædagogisk effekt, da scanningen ofte viser, om man er skadet eller ej.

Undersøgelsen består desuden af en vurdering af anklernes smidighed og dermed achillessenerne, baglår og ofte også lænderyggen. Det er vigtigt også at vurdere smidigheden i baglår og lænderyg, der findes typisk nedsat mobilitet her, som senere i livet vil kunne give problemer i ryggen. Yderligere skal barnet vurderes neurologisk, da blandt andet tågang kan være en del af spasticitet.

Behandling af snigende smerter i underben, ankel og fod hos børn

Selve behandlingen tager tid, og der må holdes pause fra sport, hvilket kan være hårdt, især hvis der er tale om en teenager. Derefter skal det overbelastede område genoptrænes. Det kan være nødvendigt at forbedre fodens funktion med manipulation, balanceøvelser, og eventuelt også med såler. Tidshorisonten er derfor varierende, typisk varer det fra tre til seks måneder.

En mindre grad af tågang kan i mange tilfælde behandles med smidighedstræning af lægmuskler. Sværere tilfælde kan kun behandles ved en operation, hvor man forlænger achillessenen. De lette tilfælde, som skal behandles med udspænding vil de fleste kiropraktorer, som arbejder med børn, være i stand til at gennemføre og vejlede i. Det skal bemærkes, at smidighedstræningen typisk kan tage flere år, og børnene finder behandlingen ubehagelig, derfor vælger mange desværre at blive opereret, selv i lettere tilfælde.

Det ældre barn og den unge teenager kan udvikle smerter bag på hælen, der hvor achillessenen hæfter. Barnet klager typisk over smerter i hælen og op i achillessenen, når de belaster benet. Der vil over tid ske en gradvis forværring af smerten, så barnet vil være begrænset i fysisk aktivitet. Smerten skyldes ofte en overbelastning af achillessenens fæste til hælknoglen – så kaldt Sevèrs sygdom.

Hvad kan du selv gøre, hvis dit barn oplever snigende smerter i underben, ankel eller fod?

Det er vigitgt som forældre at lægge mærke til, om barnet trækker sig fra fysisk aktivitet og hellere vil sidde ned, og om det klager over smerter. Hvis barnet klager over smerter, så tal med det, for at høre, om det har været udsat for en skade, fx et fald i børnehaven eller skolen, eller om smerterne er kommet snigende.

Hvis smerterne kun har stået på i en kortere periode, så sørg for, at barnet holder en pause fra sport i 2-4 uger. Start derefter gradvist sportsaktiviteterne igen. Der skal ikke tages smertestillende medicin eller gigtmedicin til lindring. Dette kan have flere uheldige påvirkninger, særligt, hvis smerten ikke længere kan mærkes, og barnet således fortsætter sin aktivitet, ja, så fortsættes overbelastningen også. Desuden forringer gigtmedicin kroppens naturlige helingsproces.
Hvis barnet er hårdt ramt, eller smerterne kommer tilbage efter en pause, bør barnet undersøges. Undersøgelse kan foretages hos den praktiserende læge eller hos kiropraktor.

Hvordan er fremtidsudsigterne for snigende smerter i underben, ankel og fod hos børn?

I langt de fleste tilfælde er fremtidsudsigterne rigtig gode. Det betyder, at børnene vender tilbage til det normale aktivitetsniveau helt uden mén og uden problemer. Den frustrerende del er varigheden af skaden. Det kan tage lang tid at komme sig helt. Men prognosen er altså god – med rigelig tålmodighed!

Alarmkassen ved snigende smerter i underben, ankel eller fod hos børn

Hvis smerten er opstået ved en skade eller et traume skal benet undersøges for brud, ledbåndsskader og andre bløddelsskader, der svarer til skader hos voksne. Det kan du læse om her: Overbelastningsskader i underben, ankel og fod.

Kommer smerten snigende uden bestemt mønster, skal barnets symptomer tages seriøst. Smerterne kan være udløst af de ovenfor beskrevne overbelastningproblemer, men kan også være et tegn på alvorlig sygdom f.eks. leukæmi og knoglecancer.

Kontakt din læge eller kiropraktor, hvis:

  • Smerterne er så voldsomme, at barnet ikke kan støtte på benet.
  • Smerterne forhindrer almindelig aktivitet i mere end et par dage.

Relaterede artikler

I samarbejde med www.kiropraktorguide.dk en del af www.danskkiropraktorforening.dk