Det er vinterferie i Danmark de kommende uger – nogle er rejst til udlandet og nyder sol og/eller sne. Vi håber I alle nyder tiden sammen.

På klinikken i Lystrup uddeler vi gratis IS-pakninger til ALLE og behandler gerne HELE familien. 

Isbehandling

Behandling med is virker smertestillende, muskelafslappende og kan mindske hævelser. Behandling med is anbefales især ved akutte skader. Isbehandling kan bruges på større børn og voksne, men bør ikke benyttes på små børn eller svækkede ældre.

VEJLEDNING til isbehandling

Anbring isen på det smertefulde område med et stykke stof imellem til at beskytte huden. Isen skal anvendes i højst 15 minutter ad gangen, så ofte som muligt, med mindst 1 times pause mellem hver behandling. Normalt føler man først isen kold, så brændende og til sidst bliver man næsten følelsesløs. Isen må ikke bruges længere end anvist, da det kan føre til forværring. Stop isbehandlingen når området ikke længere er hævet, og smerterne er væk. I sjældne tilfælde kan isen medføre ubehag, udover kulden. Hvis det sker, skal behandlingen omgående stoppes.