Hvad er fysiurgisk massage
Fysiurgisk massage er den mest anvendte og kendte massageform i de vestlige lande. Massageformen er både en velvære-massage, der løsner op i ømme muskler og led, men er samtidig også mere dybdegående og målrettet.
Begrebet fysiurgisk stammer fra ordet fysiurgi, der betyder, at behandlingen tager udgangspunkt i at behandle smerter og problemer i bevægeapparatet ved hjælp af massage, kulde- og varmebehandling samt strækteknikker. Det kan både være lidelser, der er opstået ved overbelastning eller skader, men også være forårsaget af ensformigt arbejde, enten stillesiddende eller dårlige arbejdsstillinger og forkerte løft.
Gode resultater med fysiurgisk massage
Fysiurgisk massage har vist sig at være meget effektiv til at behandle spændingshovedpiner, der er opstået ved spændinger andre steder i kroppen. Derudover er massageformen også meget effektiv til alt fra ryg- og nakkesmerter, muskelspændinger, stive og ømme muskler, musearm eller tennisalbuer samt træthed.
Ved tryk, stræk og strøg boostes kroppens eget immunforsvar og sætter gang i blodgennemstrømningen samt løsner op for spændinger og myoser. Mange mærker allerede en forskel efter første behandling, men der skal ofte flere end én gang til, før det endelige resultat kan mærkes. Det er selvfølgelig afhængigt af, hvor problemet er, hvor mange behandlinger der skal til.