Anamnese
(fra græsk: anamnesis erindring). Under det første besøg hos kiropraktoren optages en anamnese, som altså er sygehistorien. Kiropraktoren stiller spørgsmål omkring dine klager, og kan derudfra begynde at danne sin arbejdsdiagnose, samt tage stilling til hvilke undersøgelser der skal udføres.
Artrose
Se ’Degenerative forandringer’.
Betændelsestilstand i hofteled
Børn kan udvikle en betændelsestilstand i hofteleddet. Tilstanden udvikler sig i forbindelse med og i dagene efter de har haft en almindelig virus/bakteriel infektion, et andet sted i kroppen. Der er sjældent feber forbundet med tilstanden, men de er ømme ved berøring af lysken, og når de går. Dette bør undersøges af egen læge, som vil henvise til sygehus for videre undersøgelse.
Billeddiagnostik
Billeddiagnostik dækker over de undersøgelsesmetoder, der ender med et “billede”, for eksempel røntgenundersøgelser, CT-scanning, MR-scanning og ultralydsscanning.
Bløddelsbehandling
Behandling af kroppens bløddele – især muskler, sener og ledbånd.
Bruskskiven
se under diskus.
CT-scanning
CT-scanning er en røntgenundersøgelse, der bearbejdes af en computer, og derved giver meget detaljerede billeder af kroppens indre organer.
Degenerative forandringer
Degenerative forandringer af kroppens led – i daglig tale kaldet “slidgigt” er kendetegnet ved en række forandringer i leddene som kan ses på blandt andet røntgen og scanning.
Degenerative forandringer er ofte helt almindelige aldersbetingede forandringer. Det er dog meget forskelligt, i hvilken alder de optræder. Det kan i visse tilfælde være helt ned til 30-40 års alderen, oftere dog fra 50-60 års alderen, mens nogle personer med betydeligt højere alder slet ikke har tegn på slidgigt.
Det kan også forekomme, hvis et led har været udsat for et traume eller langvarig uhensigtsmæssig belastning.
Typisk er det ikke slidgigten eller de degenerative forandringer, der giver smerter. I hvert fald når det drejer sig om ryggen. En af de bedste måder til at holde symptomer og smerter væk kan faktisk være øvelser og visse typer motion, hvilket for mange vil virke ulogisk, hvis man samtidig taler om et led, der i forvejen er “slidt”. Men det er altså kun godt at få leddene bevæget med både øvelser og motion.
På fagsprog hedder slidforandringerne “artrose”. Artrose giver altså ikke nødvendigvis smerter i sig selv. Hvis man således valgte at røntgenfotografere eller skanne en tilfældigt udvalgt gruppe af mennesker, der ikke havde rygsmerter, ville en betydelig del af dem have artrose/slidgigt. I hvor høj grad forandringerne hos den enkelte patient er medvirkende til patientens smertesymptomer, er noget der kan afklares ved en nærmere undersøgelse.
Diskus
– eller på dansk bruskskiven: En diskus/en bruskskive er den båndskive, der ligger imellem ryghvirvlerne. Diskussen har en støddæmpende effekt, den er opbygget af koncentriske ringe (lidt ligesom løgringe) af brusk, og har en kerne (nucleus) af et blødt materiale.
Diskusprolaps
En diskusprolaps er en udposning af båndskivens/diskussens bløde kernemateriale. Når kernematerialet trænger udenfor båndskiven, kan der opstå et tryk på en nerverod (det betegnes i fagsprog for ”rodtryk”).
Episodiske smerter
Forbigående smerter, smerter af kortere varighed. I modsætning til kroniske smerter/langvarige smerter.
Excentrisk træning
– er træning, hvor musklen udvikler kraft, mens den forlænges. Eksempel: Rygmusklerne trænes excentrisk når du bøjer dig forover.
Gigt
Ordet ‘gigt’ er en bred betegnelse for sygdomme i bevægeapparatet og sygdomme af mere systemisk karakter (hele kroppen), der blandt andet kan involvere led, kar og indre organer. Gigtsygdomme og sygdomme i bevægeapparatet giver ofte symptomer med smerter i led, sener og muskler.
Der findes mange former for gigt, der hver især har deres symptomer og karakteristika.
Læs evt. mere på www.gigtforeningen.dk
Henvist smerte
Betyder, at smerten føles et andet sted, end der hvor årsagen til smerten er.
Hoftedysplasi
Hoftedysplasi er en fejludvikling af hofteskålen, som resulterer i, at hofteskålen står meget stejlt og ikke har tilstrækkelig dybde til at give den nødvendige ledføring af lårbenshovedet. Hoftedysplasi findes hos cirka 10 % af den danske befolkning. Det er ikke altid hoftedysplasi er forbundet med smerter eller symptomer.
Hypermobilitet
Betyder overbevægelige led.
Isbehandling
Behandling med is virker smertestillende, muskelafslappende og kan mindske hævelser. Behandling med is anbefales især ved akutte skader. Isbehandling kan bruges på større børn og voksne, men bør ikke benyttes på små børn eller svækkede ældre.
VEJLEDNING til isbehandling
Anbring isen på det smertefulde område med et stykke stof imellem til at beskytte huden. Isen skal anvendes i højst 15 minutter ad gangen, så ofte som muligt, med mindst 1 times pause mellem hver behandling. Normalt føler man først isen kold, så brændende og til sidst bliver man næsten følelsesløs. Isen må ikke bruges længere end anvist, da det kan føre til forværring. Stop isbehandlingen når området ikke længere er hævet, og smerterne er væk. I sjældne tilfælde kan isen medføre ubehag, udover kulden. Hvis det sker, skal behandlingen omgående stoppes.
Karpaltunnelsyndrom
– er betegnelsen for en nerve, der sidder klemt (nervus medianus) ved håndroden (håndfladens side), hvor der opstår smerte og nedsat følesans i huden på visse fingre (fra tommelfinger til ringfinger), i håndfladen og på håndledet på grund af trykket på en nerve. Kan skyldes gentagne overbelastninger af underarmens bøjemuskler, hvor de enkelte sener irriteres og skaber en betændelsestilstand.
Knogleskørhed
Knogleskørhed, også kaldet osteoporose, betyder skrøbelige eller porøse knogler og skyldes nedsat knoglestyrke og knoglemængde. Man taler om knogleskørhed, når der er forsvundet så meget af det væv knoglen er bygget op af, at der er risiko for at den brækker, selvom den kun har været udsat for en mindre belastning. En tredjedel af alle kvinder og mindst en tiendedel af alle mænd vil i løbet af deres liv udvikle knogleskørhed, det er altså ret almindeligt.
Koncentrisk træning
– er træning, hvor musklen udvikler kraft mens den trækker sig sammen. Eksempel: Bøje armen med en vægt i hånden.
Konservativ behandling
Behandling uden kirurgisk behandling eller indgreb kaldes for konservativ behandling.
Langvarige, tilbagevendende smerter eller kroniske smerter
Kronisk er betegnelsen for en “evig” eller uforanderlig tilstand, primært anvendt i medicinsk forstand i forbindelse med lidelser som blindhed, sukkersyge og amputation. Ordet stammer, som mange andre medicinske begreber og ord, fra græsk og ordet chronos, som betyder tid.
Ordet kronisk bliver ofte brugt uhensigtsmæssigt på tilstande som reelt blot har været langvarige.
Ledkapsel
Et led er omgivet af en ledkapsel af bindevæv, hvis inderste del kaldes synovialhinden. Denne hinde har den evne, at den udskiller væske, som fylder den lukkede ledhule ud og holder de to ledflader adskilt fra hinanden, og yderligere er med til at nedsætte gnidningsmodstanden og dermed slitagen. Udover ledkapslen er leddet som oftest forstærket af sener og bånd, og på hver side af leddet er anbragt muskler, som udover at kunne bevæge leddet også er med til at beskytte det, idet de på samme måde som sener og ledbånd kan stabilisere leddet. Ledbåndene er egentligt forstærkninger i det yderste lag af ledkapslen, men findes også mere adskilt fra selve ledkapslen. De bidrager til øget stabilitet i bestemte bevægeretninger.
Ledmobilisering/Mobilisering
Ledmobilisering er en teknik, der består af langsomme, rytmiske, bevægelser i yderstilling af leddet. Det gøres med lille kraft, og hensigten er at øge bevægeligheden i leddet.
Ledlæbe
Rundt om kanten af hofteskålen sidder en bruskring som kaldes ledlæben. Den er vigtig for at fordele trykket ved belastning og beskytter leddet i yderstillinger.
Ledvæske
Findes i ledhulen, og er med til at “smøre” leddet indvendigt. Desuden bidrager ledvæsken til stofskifteprocesser (udveksling af ernæringsstoffer) for bruskfladerne i leddet.
Løberknæ
Løberknæet mærkes på ydersiden af knæleddet, og det giver smerter fra lidt under knæleddet og måske en tredje del op på ydersiden af låret.
Manuel behandling
Manuel behandling kan bredt defineres som alle de procedurer, hvor behandleren anvender hænderne. Procedurerne omfatter blandt andet manipulation, mobilisering, artikulering, traktion og bløddelsbehandling.
Manipulationsbehandling/Manipulation (ledmanipulation)
Formålet med manipulation er at øge bevægeligheden og funktionen samt at mindske smerter.
Ved manipulation fører behandleren et led et lille stykke længere, end patienten er i stand til ved egen kraft (i en specifik retning). Bevægelsen er generelt lille, hurtig, og særdeles specifik. Herved opstår oftest et hørbart “klik”. Klikket er i sig selv ufarligt, og ikke – som man førhen troede – et udtryk for, at knoglerne “skurrer” mod hinanden. Klikket skyldes, at der kortvarigt opstår et vacuum i ledhulen (mellem ledfladerne i ledkapslen) – hvorved der dannes små luftbobler (gasarter).
Manipulationsbehandling er oftest en smertefri oplevelse.
Massage
Massage er påvirkning af kroppens bløddele (fx muskler, sener og de hinder der omslutter musklerne (fascier)) vha. strygning, tryk, ryk, stræk og vrid. Behandlingen foregår typisk med hænderne.
Mobilisering/Ledmobilisering
Ledmobilisering er en teknik, der består af langsomme, rytmiske, bevægelser i yderstilling af leddet. Det gøres med lille kraft, og hensigten er at øge bevægeligheden i leddet.
MR-scanning
MR-scanning giver detaljerede billeder af kroppen, som man ellers kun kan få med kikkert-undersøgelser og operative indgreb.
MR-scanneren viser billeder af knogler, brusk, ledbånd, korsbånd, menisk, muskler og sener. Desuden viser scanningen også detaljer som nerver og blodkar.
Muskelbehandling
Muskelbehandling er forskellige behandlingsformer, hvor musklerne bearbejdes manuelt, fx i form af massage eller trykpunktsmassage.
Muskel Energi Teknikker (MET)
Betegnelse for manuelle teknikker, hvor patienten deltager aktivt i behandlingen af muskler og led.
MDT
Er forkortelsen for Mekanisk Diagnostik og Terapi som er betegnelsen for et undersøgelses- og behandlingskoncept udviklet af en New Zealandsk fysioterapeut – Robin McKenzie.
I behandlingen anvendes især bestemte øvelser, som udføres af patienten selv (under råd og vejledning).
Nerverodstryk
Betegnelsen nerverodstryk bruges, når fx en diskusprolaps udløses i så uheldig retning, at den trykker på nerverne, der ligger i og langs rygraden. Et nerverodstryk kan give smerter og følelsesløshed i arme og ben. Man skal hurtigst muligt undersøges, hvis der er mistanke om nerverodstryk.
Varmebehandling
Varmebehandling kan bruges som smertebehandling i forbindelse med en mere kronisk inflammation i f.eks. et led. Varme kan mindske smerter, stivhed samt give en generel muskelafslappende virkning. Lokal varmebehandling gives almindeligvis i ca. 20 min.
Refererede smerter
Se: henviste smerter.
RICE /RICE-princippet
Princippet dækker over: Rest, Ice, Compression, Elevation. Princippet er, at man, især i de 2 første døgn efter skaden, hvor det enten bløder eller der siver væske ud i skadesområdet, skal holde området i ro(Rest), bruge isbehandling(Ice), komprimere området med en forbinding(Compression) og holde skadesstedet højt (Elevation).
Senefæste
Senefæste er det sted på knoglen, hvor en muskel sidder fast via dens sene.
Sjældne lidelser
En af de sjældne lidelser i hoften hos børn kan fx være en u-opdaget hoftedysplasi. Det kan også være en anden forholdsvis sjælden lidelse i hoften der kaldes Calve Leg Perthés sygdom. Sluttelig kan der være tale om en skade i vækstzonen på lårbenet.
Slidforandringer
Se ’Degenerative forandringer’.
Slidgigt
Se ’Degenerative forandringer’.
Slimsæk
Slimsække findes i forbindelse med visse af kroppens led. En slimsæk (bursa) er en lille sæk med ledvækse, og fungerer som ’smøring’ mellem fx en sene og en knogle. Slimsækkens funktion er at nedsætte gnidningsmodstanden (friktionen) mellem vævet, når det bevæger sig indbyrdes i forhold til hinanden. Der findes slimsække mellem knogler og sener. Slimsække findes også over visse knoglefremspring under huden, hvor de beskytter knoglen mod tryk og slid, f.eks. på knæ og albuer.
Springerknæ
Der kan opstå en betændelsestilstand inde i en sene. Betændelse i knæskals-senen (senen mellem knæskallen og skinnebenet) kaldes for et springerknæ.
En betændelsestilstand i en sene er en skade, der er degenererende. Selve senen ændrer nemlig struktur, og bliver fortykket. Desuden ændres forløbet af senens fibre, og der kommer en unormal blodforsyning til senen, da dannelsen af blodkar ændres.
Statisk træning
– er træning, hvor der ikke indgår bevægelser. Eksempel: Holde en vægt i en fast position ud fra kroppen.
Stræk
Med stræk menes her udstrækning eller forlængelse af muskler.
Traume
Et traume er den medicinske betegnelse for en skade på kroppen (et fysisk traume) eller psyken (psykisk traume). Uden for medicinsk sammenhæng benyttes betegnelsen “traume” stort set kun om psykiske skader.
Udspænding
Fagudtryk for det, der i daglig tale kaldes “strækøvelser”.
Ultralydsscanning
Ultralydsundersøgelser virker ved at lydbølger sendes ud og kastes tilbage til et måleapparat, en scanner. Alt afhængigt af, hvad disse lydbølger rammer, sender de forskellige signaler tilbage. Således kan de danne et billede af en sene eller et organ som leveren eller fx et foster. Det foregår efter samme princip som for eksempel fiskere anvender, når de lokaliserer fiskestimer ved hjælp af ekkolod.