FRADRAG FOR VIRKSOMHEDEN – SKATTEFRIHED FOR MEDARBEJDEREN

Med virkning fra 1. januar 2002 er Ligningsloven ændret, så arbejdsgiveren kan få fuldt skattefradrag for udgifter til medarbejdernes kiropraktor-behandlinger

Det gælder, uanset om virksomheden betaler direkte for behandlingen eller indirekte via en forsikringsordning. Skattefradraget, der kan sidestilles med andre driftsudgifter, gælder også for selvstændige erhvervsdrivende.

Det er skattefrit for medarbejderen at få betalt behandlinger hos en kiropraktor af sin arbejdsgiver.

Nemt at tilbyde skattefri sundhed

Det er nemt at tilbyde kiropraktik som skattefrit personalegode. Medarbejderen kan selv kontakte en kiropraktor efter eget valg. Arbejdsgiveren kan også vælge at lave en fast samarbejdsaftale
med en eller flere lokale kiropraktorer. Når behandlingen er
udført og afsluttet, sendes regningen direkte til arbejdsgiveren,
der kan fradrage beløbet som en driftsudgift

Mindre sygefravær – større arbejdsglæde

Professionelle behandlinger hos en kiropraktor kan give mere tilfredse medarbejdere, større arbejdsglæde og færre sygedage. Et nyt personale- gode i kampen om at rekruttere og fastholde værdifulde medarbejdere.

En kiropraktor kan kurere en lang række problemer i bevægeapparatet, der tilsammen har rigtig mange sygedage på samvittigheden, som f.eks.:

• Lændesmerter • Ischias-smerter • Nakkesmerter • Hovedpine • ”Musearm” • Skuldersmerter • Tennis- eller golfalbue