Massage mod stress
Massage har rigtigt mange gode virkninger. Du skal ikke kun konsultere en massør, hvis du har ømme muskler eller sportsskader. Massagen kan nemlig også påvirke det psykiske velvære og være et rigtigt godt middel mod for eksempel stress. Berøring i form af massage stimulerer nemlig kroppens egen produktion af det naturlige hormon oxytocin. Netop det hormon er med til at få pulsen og blodtrykket ned, dæmper angst og skaber en følelse af glæde og ro i kroppen og forhindrer samtidig, at kroppen frigiver stresshormonet kortisol. Undersøgelser har vist, at ved jævnlig massage flere gange ugentligt kan stressniveauet nedbringes betydeligt.
Effektiv helhedsbehandling
Ved langvarig stress opstår der ofte spændinger forskellige steder i kroppen. Det kan være ryg, nakke og ben, eller det kan være spændingshovedpine og lignende. Immunforsvaret kan også være på prøve, når man er stresset, men også her hjælper massagen på at styrke immunforsvaret ved at forhindre de stresshormoner, som angriber det. De fleste typer af massage er med til at vække sanserne og på den måde skabe mere ro i både krop og sind og forhindre tankemylderet i hovedet, som stress kan udløse. Søvnløshed og tankemylder forstærker hinanden, men begge dele kan afhjælpes ved massage.